KRISTLEIFUR BJÔRNSSON SLOPES
KRISTLEIFUR BJÔRNSSON
SLOPES
20.02.09-13.03.09
Stalke Up North i Gothersgade præsenterer Kristleifur Björnssons første solo show i Danmark med den fotografiske serie SLOPES. Kristleifur Björnsson kommer oprindeligt fra Island, men bor og arbejder i dag i Berlin. Han deltog i 2008 på Tate Moderns meget store udstilling, Street & Studio, om fotografiets historie igennem de sidste 100 år.
SLOPES
Igennem næsten 10 år har Kristleifur Björnsson taget billeder i det bjergrige Nordøstlige Island. Men billederne taget igennem disse mange år undersøger ikke forskellighederne i de geologiske formationer og forvandler heller ikke naturen til et stykke jomfrueligt vildnis, som man kunne forvente. I stedet er Kristleifur Björnssons fokus koncentreret på detaljen: billederne viser ˆ simpelthen ˆ bakker!
Nogle gange, når billederne er taget fra en lidt ophøjet vinkel, bliver bakkerne vist i et underbelyst og tåget lys. Billederne er uden drama, de bliver ikke belyst af solen eller dramatisk skildret imod himlen. Kristleifur Björnssons fotografier er ikke en fortælling om den ensomme vandrers heroiske opfattelse af naturen, de er snarere strukturerede af en non-hierakisk opfattelse af landskabet.
Fotografierne er et meget præcist billede af et stykke landskab. Bakkernes rolige nedadgående glidning forvandles til rytmiske bevægelser via fladheden i Kristleifur Björnssons billeder. Græsklædte områder varierer med stenområder og sprækker der skærer igennem billedet, og det føles som om Kristleifur Björnsson tager landskabet ud af landskabet.
Billedernes fragmentariske karakter viser den åbenlyse fotografiske kvalitet i værkerne, men på samme tid giver de begrænsede farver og den taktiske struktur billederne en moderne klang.
Udflugterne til bjerglandskabet som Kristleifur Björnsson har foretaget igennem så mange år, beriger serien med nye variationer over billedplanets fladhed. Men det er ligeledes med personlige og meditative aspekter, til trods for at Kristleifur Björnsson ikke repræsenterer Land Art, hvor processen ofte er det virkelige værk. Han har snarere ledt efter billeder som han allerede havde i sit sind, og som han kun kunne finde der. Det er jagten på en helt bestemt forms kvalitet, som kommer fra ens oprindelse.
Stalke
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home