1.2.08

Interview med Jakob S. Boeskov

Interview med Jakob S. Boeskov (i Los Angeles, USA) af Ronnie Rocket (i Malmö, Sverige).

Grænserne for hvad der tidligere var meget afgrænsede brancher bliver mere og mere udviskede: Modefolk åbner restauranter og hoteller, musikere designer modekollektioner, kunstnere instruerer Hollywood film, stormagasiner viser kunstudstillinger. Er det en fordel for en kunstner at kunne operere på tværs af genrer og fx. leverer indretningsdesign eller skal kunsteren helst holde sin "sti ren" og forblive i gallerier og museer?

Jakob S. Boeskov: Det kunstige skel mellem kunst og underholdning er i virkeligheden et chauvinistisk klassebaseret skel. Personligt mener jeg at kunst skal fortælle os hvordan det er at være i live i denne her fantastiske og onde tid. Kunst ændrer på verdenshistoren ved at ændre på reglerne for hvad der er kunst. Kunst er som en brutal drøm du ikke forstår, men som alligevel ikke kan glemme. Kunst er mørkets mysterier. Kunst er alt det som man ikke kan sige til sin kæreste eller sine venner. Kunst er at tage det unævnelige og gøre det til poesi. Kunst er at transformere traumer til kontanter. Kunst skal gøre det samme som computerspil, musik og film: Give os en ud-af-kroppen oplevelse. Kunst er en magisk besværgelse der ændrer på virkeligheden. Det er det det handler om. Det er i virkeligheden meget simpelt.


Verdens politiske problemer synes at tårne op: Klimaforandringer, miljøproblemer, terrortrusler, finanskrise. Vil den politiske kunst, som vi kender den fra tresserne og halvfjerdserne få et comeback? Jeg tænker på de "direkte aktioner" i modsætning til den mere subtile kunst? I de seneste par år har jeg oplevet en del happenings, men det er de gamle drenge, der igen står på hovedet og smadrer ting og sager. Vil de unge kunstnere og ikke mindst den kommende generation af kunstnere genoplive den politiske kunst?

Det må du spørge dem om. Men bare fordi at man laver projekter der handler om folk der tjener penge på krig og død betyder det ikke at man er politisk. Det betyder bare at man er kunstner, at man er ærlig.


I stort set alle brancher sker der en omfattende digitalisering: pladebranchen er næsten 100% digital, filmbranchen er godt på vej, bøgerne bliver til e-bøger og podcasts. Jeg ser over 100 udstillinger om året og der er færre og færre nye malerier, raderinger og skulpturer. Digital computerkunst, digital fotokunst og digital videokunst er der til gengæld mere og mere af. Vil de klassiske discipliner gradvist forsvinde helt til fordel for en rendyrket digital kunst i fremtiden?

Det håber jeg. Jeg keder mig altid så meget når jeg kommer til en udstilling hvor der kun er malerier, og udviklingen går da også i modsat retning. Længe leve digitaliseringen af kulturen. Længe leve internettet! Cyberpunkerne havde ret. Internettet vil i sidste ende få bugt med national staten! Det er også på tide!


Popkunstnere som Andy Warhol og Jeff Koons levede og lever et meget offentligt, socialt liv med natklubber og kendte mennesker. Andre kunstere lever diskret og hemmelighedfuldt. Hvor vigtigt er det for en kunstner at brande sin person for at få opmærksomhed på sin kunst?

Jeg bryder mig ikke om ordet branding. Det kommer fra kvægindustrien og henviser til brændemærkning af kvæg. Men som kunster skal man leve sit liv som om det var et koncept. Det er ens ansvar hvis man vil nedbryde det kunstige skel mellem liv og kunst. Livet er fantastisk og hvorfor ikke selv bestemme hvordan man lever det? Hvem skulle ellers?


Nye forretningsmodeller er på vej ind i kunsten: online auktioner, hjemme ferniseringer, party festivaller. Skal kunstnere i dag være mere forretningsmæssigt bevidste? Vil den klassiske kunstner/gallerist/kunstkøber model fortsætte? Hvad er det ideele salg for en kunstner? Er det legitimt at købe kunst som ren investering?

Det ideele salg for en kunstner er et salg som han kan leve af i et godt stykke tid. Kunst samlere er som alle andre samlere, de er konkurrence mindede og en smule neurotiske. Nogle gang ved de ikke om de køber et værk for at beholde det eller sælge det videre med profit. Det er det samme som pladesamlere. Det er der ikke noget suspekt i. Men i modsætning til en pladesamler kan en kunstsamler gøre sit til at ændre på kunsthistorien.


Hvilken dansk kunstner forventer du dig mest af i de kommende år?

Kegr.

Hvilken international kunstner forventer du dig mest af i de kommende år?

Slavoj Zizek eller Eyal Weizman. Eller Tom Sachs.

Hvilket galleri ville du helst lave en udstilling hos? Du må gerne nævne flere og gerne i flere verdensdele for at få geografisk spredning.

The Thing, New York. Gagosian, Beverly Hills. Wrong Gallery, New York. V1 Gallery, København. Golden Poodle Club, Hamburg.


Hvilket museum vil du helst være udstillet på efter din død og hvilke(t) værk(er) skulle det være?

Jeg har tænkte mig at blive cryogenisk nedfrosset, så det spørgsmål har jeg lidt svært ved at svare på. Men jeg vil enormt gerne have nogle af mine tegninger udstillet på Edward Munch museet i Oslo.


Er Marcel Duchamp den største kunstner gennem tiderne?

Nej det er Niels Bohr. Og nu må jeg smutte. Jeg skal nå et fly, det er rigtigt!


Dette er det andet interview i en serie for Bongorama Kunstklub. Jakob S. Boeskov har valgt den næste kunstner, der bliver interviewet i Marts 2008: __________.

Læs det første interview i serien med Jes Brinch her.


***