Torben Ribe

Udstillingen ’Reconsidering Everything (again)’ er Torben Ribes (f.1978) anden soloudstilling hos bendixen contemporary art.
Torben Ribe har produceret en række bøger til udstillingen. Disse bøger er store, ja faktisk så enorme, at man ikke kan håndtere dem. Derfor står og ligger de også rundt omkring i gallerirummet, hvor de træder i et kropsligt forhold til beskueren. Som var de bemalede skulpturer. Bøgerne kan ses, men de kan ikke læses, for de kan ikke åbnes. De er bygget ud af MDF-plader og efterfølgende bearbejdet og bemalet, for at opnå et realistisk finish. Nussede, patinerede og fulde af slidmærker.
Torben Ribe har valgt at koncentrere sig udelukkende om bogomslaget og om bogen som objekt. Hvad så med indholdet? Selve teksten? ’Fill in with your own imagination’ skrev den dansk-tyske fluxus-kunstner Addi Köpcke undertiden på sine værker. Det er det beskueren må gøre overfor Torben Ribes bøger ud fra de hints, som gives i form af sære titler, velovervejet typografi, bogtykkelse, farveholdning, materiale, grafisk udformning osv.
’Nougat – utopian and scientific’ står der eksempelvis på en nedslidt tyrkisgrøn kæmpe-bog, der er holdt sammen af tape, hvor den er mest faldefærdig. Under den mærkværdige titel er der et billede af en stjernetåge. Aha! Det ydre rum er utopisk nougat gjort tilgængelig gennem videnskab. Hvad!? Nej! Det giver ikke mening. Hvilken absurd videnskab skulle stå bag en sådan bogudgivelse? Andre titler lyder ’KONKURS – seven new critical paintings (part II)’ og ’Pedophilia in Contemporary Art – Dream, Phantasy and Marketing’.
De mere eller mindre fiktive bogtitler kredser ofte om temaer som kunst, kapitalisme og kulturforbrug. Det samlede udtryk Torben Ribe præsenterer os for, er et forvrænget humoristisk og lettere absurd spejlbillede af det almindelige kulturforbrug. Dette forbrugs fortærende og pædofile hunger efter ungdom og fortællingen om succes. Og dette forbrugs hysteriske trang til at forløse forbruget selv i en apokalyptisk forestilling om the end of Art eller den totale KONKURS. Samtidig med denne kritik præsenterer Torben Ribe os også for et forløsende overskud af humor og fantasi. Netop dette peger på den kunstneriske mulighed for, at stå i et skabende forhold til det monstrøse og uregerlige forbrug, som også kunsten synes underlagt.
Og hvem er så kulturforbrugen? Det er ham eller hende, der går på galleri og ser på kunst, læser pressemeddelelser som denne og er bredt orienteret i samtidens kultur. Kulturforbrugeren er også undertegnede og kunstneren selv. Udstillingen ’Reconsidering Everything (again)’ giver os muligheden for, at stå i et fantaserende, reflekterende og humoristisk forhold til den kunstscene og det kulturforbrug vi er fælles om.

God læselyst!

Bendixen Art
Torben Ribe