Nikolaj viser DAVID LARCHERS VIDEO "VIDEOVOID" i morgen Torsdag

Torsdag d. 23 oktober kl. 17:
DAVID LARCHER "VIDEOVOID"
David Larcher (1942-). Engelsk videokunstner. I 1960serne og 1970erne var David Larcher en markant skikkelse i britisk eksperimentalfilm. Skiftede i 1980erne medium til video.
David Larcher "VideoVoid", 1993, 32:30
En visuelt udfordrende fantasi over de elektroniske billeders natur. I et stærkt artificielt forløb, der blandt andet udmærker sig ved en usædvanlig gennemtænkt konstruktion af forholdet mellem lyd og billede, sætter David Larcher ud på en rejse dybt ind i det elektroniske billede, indtil det punkt, hvor han – med et Zen-buddhistisk glimt i øjet – omsluttes af det store elektroniske tomrum. Larcher etablerer et univers, hvor et virvar af reelle og computergenererede billeder flyder sammen til et fabulerende flow med mange overraskende transformationer. Han dykker til sidst ned i den enkelte billedramme for at undersøge selve videobåndet, ‘rummet’ mellem billedrammerne, ned i det elektroniske signals sorte intethed, hvor nye digitale verdener åbner sig.
STED:
Kunsthallen Nikolaj (Copenhagen Contemporary Art Center)
Nikolaj Plads 10
1067 København K
www.kunsthallennikolaj.dk
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home